Partnervirksomhed i biosfære reservat
Naturparken Pfälzerwald blev grundlagt i 1959. Dengang var den en af de første naturparker i Tyskland, og i dag er den med en størrelse på 179.000 hektar en af de største naturparker i Tyskland. Det primære mål med naturparken var at bevare og udvikle et stort set uberørt og naturligt landskab. Et rekreations sted hvor befolkningen i de omkringliggende byområder kan slappe af og nyde naturen. Den blev officielt beskyttet i 1967 som det naturbevarede område “Pfälzerwald Naturpark”; beskyttelsen blev offentligjort med statsbekendtgørelsen om Pfälzerwald Naturpark i 1984, hvis formål er at beskytte landskabsområdet for at bevare områdets mangfoldighed, enestående karakter og skønhed. I 1992 blev området af UNESCO (FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur) anerkendt som det 12. tyske biosfærereservat på grund af dets særlige forbilledlige karakter og blev optaget i det verdensomspændende netværk af biosfærereservater. Det gør Pfalzskoven til en vigtig brik i mosaikken af den globale bevarelse af den biologiske mangfoldighed og en bæredygtig udnyttelse af jordens naturressourcer. Siden 1998 har området været den tyske del af det grænseopdelte tysk-franske biosfærereservat Pfälzerwald-Nordvogesen. Siden da har mange projekter, der er gennemført på tværs af grænsen, haft til formål at skabe en fælles identitet og et fælles ansvar for den natur- og kulturarv, der findes her og som skal bevares.
At nyde Pfälzerwald-retter, at handle økologisk, at opleve Tysklands største sammenhængende skovområde og at lære mere om biosfærereservatet – alt dette og meget mere tilbyder partnervirksomhederne i biosfærereservatet Pfälzerwald-Nordvogederne. Siden februar 2004 har virksomheder fra forskellige dele af Pfalzskoven slået sig sammen i et netværk.
Sammen med biosfærereservatets støtteforening går de i fællesskab ind for at udvikle regionen på den mest bæredygtige måde. Og med det formål er der udviklet kvalitetskriterier og kontrolsystemer for at sikre den bedste miljø- og produktkvalitet.